K er blevet MSC mærket

K er blevet MSC mærket

Image
Image
Image

Hvert år bidrager mange typer fisk og skaldyr til en række forskellige pålægssalater under brandet K-Salat – og en stor del af disse kommer fra certificeret, bæredygtigt fiskeri, hvilket betyder, at man passer på fiskebestande, respekterer levesteder og sikrer, at folk, der er afhængige af fiskeri, kan bevare deres levebrød.
Netop de bæredygtige marineråvarer er MSC organisationens logo garant for. Tidligere i år blev Stryhns’ fabrik i Havnsø derfor MSC-certificeret, og 1. november 2021 lancerede vi vores første produkter med MSC logoet på.

”Det er klart, at som en fast del af danskernes forbrug, skal vi også gøre det nemt at vælge de bæredygtige løsninger. Derfor har det været vigtigt for os at få MSC mærket på de produkter, hvor det er muligt”, udtaler produktchef for K-Salat, Helle Vange Eriksen.
I første omgang er MSC logoet implementeret på alle salater med tun, samt på rejesalat. Og allerede 1. december 2021 mærkes også K-Salat Skagensalat med MSC logoet, når en ny MSC-certificeret surimi-råvare er fuldt indfaset på fabrikken.
Garanti for bæredygtigt fiskeri
MSC-certificeringen er en garanti for produkter fra bæredygtigt fiskeri defineret ud fra en række forskellige standarder.
MSC (Marine Stewardship Council) er en international organisation, der certificerer bæredygtigt fiskeri. Meget fiskeri er bæredygtigt, selvom det ikke er MSC certificeret, men med MSC-certifikatet har man som forbruger en tryghed for bæredygtighed. MSC-mærket gives til vilde fisk, hvis de lever op til en række kvalitetskrav, herunder at fiskerne skal værne om fiskebestande og bevare økosystemer.

Læs mere på www.stryhns.dk

For yderligere information:
Lars Bo Sthaalros Christiansen
Marketingdirektør, Stryhns A/S
+45 22 10 05 02

Jannie Ravn Madsen
Kommunikationschef
+45 28 94 52 11
jannie.madsen@stryhns.dk

Del denne nyhed