K-Salat i samarbejde med Danmark Spiser Sammen

Roskilde, den 23. april 2019

Med en ambition om at inspirere til større madglæde gennem fællesskaber indgår K-Salat samarbejde med organisationen Danmark Spiser Sammen, hvor formålet er at invitere til samvær og fællesskab om måltidet. Med store og små spisearrangementer over hele landet bringes mennesker sammen, der ikke normalt mødes. En del arrangementer finder sted i uge 17, hvor K-Salat bidrager med en række aktiviteter for at understøtte målet om at komme ud i hele landet på tværs af generationer og kulturer.

Danmark Spiser Sammen strækker sig over hele året med en række aktiviteter, hvor K-Salat deltager. Den 1. april startede March mod Ensomhed fra Københavns Rådhus, som strækker sig frem til den 28. april med afslutning i Aalborg. K-Salat er med tre forskellige steder på ruten, hvor de arrangerer fællesspisning. Her kan deltagerne fx lave sin egen sandwich, som nydes sammen med de øvrige deltagere i marchen.

»Vi ved fra undersøgelser, at ca. en tredjedel af danskerne mener, at godt selskab er vigtigere end selve maden, og at hver fjerde dansker spiser aftensmad alene. For nogle er det et aktivt valg, og for andre er det ufrivilligt. Hos K-Salat vil vi gerne være med til at støtte op om og gøre en aktiv indsats for at inspirere til større madglæde gennem fællesskaber. Derfor er det helt naturligt for os både at støtte organisationen Danmark Spiser Sammen samt at stå i spidsen for en række arrangementer«, siger Lars Bo Christiansen, marketingsdirektør i Stryhns AS.

Meningen med de mange aktiviteter er at forbinde mennesker gennem måltider, hvad enten det er ved at tilbyde en ekstra stol ved bordet til naboen eller at invitere hele fodboldholdet til at spise sammen. Det bliver der rig mulighed for, når K-Salat inviterer til sammen at spise Danmarks længste smørrebrød på RO’s Torv i Roskilde den 27. april.

»Hos K-Salat er vi helt bevidste om, at vi ikke har en færdig opskrift på de gode måltidsoplevelser, men vi tror på, det er noget, vi skaber sammen. Så derfor fik vi ideen til i samarbejde med Danmark Spiser Sammen at servere Danmarks længste smørrebrød og invitere alle, der har lyst til at spise med. Og så kan vi jo godt lide rekorder, så når smørrebrødet er målt op, er alle velkommen til at deltage i fællesspisningen«, siger Lars Bo Christiansen, marketingsdirektør i Stryhns AS.

Danmark Spiser Sammen gennemføres i samarbejde med Frisko og K-Salat, der sammen med mere end 80 organisationer arbejder for at skabe store og små spisearrangementer gennem hele året med særligt fokus på uge 17. Ambitionen er at gøre det lettere at møde nye mennesker og at invitere til samvær og fællesskab, så ingen i Danmark rammes af alvorlig ensomhed

Danmark Spiser Sammen

Danmark Spiser Sammen løb af stablen første gang i uge 17, 2016. Information om hvem, der er med i folkebevægelsen, hvor de forskellige arrangementer afholdes og om, hvordan man kan følge March mod Ensomhed kan du læse mere om på www.danmarkspisersammen.dk

Stryhns AS
Stryhns AS er i dag et mærkevarehus for mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensen’s Køkken, Slagtermester Andersen, Mayo, Royal Leverpostej og Langelænder Pølser, som er resultatet af en række succesfulde opkøb. Virksomheden omsatte i 2017 for 695 mio. kr. indenfor dagligvare og foodservice sektoren og har ca. 400 medarbejdere fordelt på fem lokationer i Danmark. Stryhns AS er en del af den familieejet norske koncern Agra, der har aktiviteter i Norge, Sverige og Danmark. Læs mere på www.stryhns.dk

For yderligere information:

Lars Bo Christiansen
Marketingdirektør, Stryhns AS
2210 0502

Maria Sennels
Pressekontakt
2146 0077